Forårsklar bolig: 3 ting du bør huske

Som boligejer ved du, at foråret betyder begyndelsen på en lang række af de udendørs huslige pligter, som følger med at være boligejer. I takt med at vejret tillader en højere grad af udendørsaktivet, blomsterne inden længe vil stå i fuldt flor, og græsset vil begynde at vokse ekspotentielt, ja, så ved du, at foråret er nået Danmark.

Med andre ord er det ved at være den tid på året, hvor familien vil begynde at søge i haven, hvilket betyder, at det nu er tid til at sørge for, at det hele er tiptop i stand og klar til at blive taget i brug. Her får du derfor vores bud på 3 ting i forårsklargøringen, du ej må glemme.

Vedligehold af maskiner og udstyr

Inden temperaturen stiger, og foråret virkelig indtræffer, kan det være en god ide at vedligeholde og pleje alt haveudstyr, så det er klar til ibrugtagning, når den første weekend med godt vejr oprinder. For mange vil det betyde, at hækkeklippere, plæneklippere og andre redskaber vil skulle smøres, slibes og forberedes, så man er sikker på, at det hele står klart i netop det øjeblik, hvor man så skal bruge det.

På den baggrund kan det være en rigtig god ide, at du allerede på nuværende tidspunkt bevæger dig ud i redskabsskuret og tjekker alt nødvendigt udstyr og eventuelt skifter eller reparerer de maskiner og værktøj, hvor enten slid eller rust har gjort det nødvendigt. Det kan også være, at du da allerede opdager, at en maskine er i stykker, hvorved du kan være en af de første klar i byggemarkedet, når forårstilbuddene begynder.

Vedligehold af boligens eksteriør

Indvendigt vedligehold af boligen finder sted hele året, men det er meget sjældent, at det er i vintermånederne, man sætter tid af til eksternt vedligehold, idet vejret som oftest ikke tillader dette. Men nu hvor solen titter frem, og træerne spirer, så kan det være fordelagtigt også at gøre klar til at tage sig af det udvendige.

En af de helt store syndere på både terrasse såvel som ydersiden af boligen kan være alger, og det kan på den bekostning være en rigtig god ide at frekventere det lokale byggemarked og købe noget algebehandling, som kan tage sig af denne plantevækst, der som oftest sætter sig på ydersiden af huset. Både flagstang, træværk og andre materialer kan huse algesporer, og anbefalingen lyder faktisk, at algebehandling bliver foretaget to gange årligt, hvis den største succes ønskes.

Ud over en grundig algebehandling af alle de berørte områder, så kan det også være fordelagtigt at male boligens eksteriør, hvis denne trænger, idet maling oftest er en af de letteste måder at beskytte boligen på.

Vedligehold af familien

Muligvis en underlig ting at skulle ”vedligeholde”, tænker du?

Det, vi mener her, er faktisk også blot, at foråret og de mange hus- og haveopgaver er den oplagte mulighed for at lave noget fælles i familien. Naturligvis vil ingen teenager finde det særlig sjovt at feje garagen eller klippe hækken, men det handler om at arrangere det således, at de unge mennesker hjælper til, mens I alle hygger jer sammen.

Tag eksempelvis kaffe og kage med ud i haven, og arbejd også gerne de samme steder, så I kan snakke sammen. Musik kan også medbringes, ligesom pauserne kan bruges på diverse havespil og lignende.

Det er endda ikke engang sikkert, at du behøver love dem en masse lommepenge, for en dag i familiens tegn med lovning på en valgfri kage fra bageren kan faktisk lokke de fleste unge… Rigtig god fornøjelse med forårsklargøringen!

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *