Gør din bolig klar til salg

I de fleste områder landet over har boligmarkedet i de seneste år udviklet sig positivt til gavn for de mange boligejere. Dette sammenholdt med et lavt renteniveau har på mange måder gjort det attraktivt for mange at eje egen bolig.

Pris- og renteudviklingen ser dog så småt ud til at aftage, hvorfor mange af de selvsamme boligejere antageligvis vil spekulere i, om det nu er ved at være på tide at foretage et frasalg af ejendommen. Men selvom det gamle ordsprog ”beliggenhed, beliggenhed og beliggenhed” meget ofte udgør en relativ stor del af prisfastsættelsen af din bolig, så er der dog en lang række ting, du som boligejer selv kan gøre for at trække prisen i vejret og ikke mindst reducere salgstiden.

Er du interesseret i at vide mere? Så kan du roligt læse videre her.

De rette billeder

I mange tilfælde er det første, en potentiel køber ser, salgsbillederne af din bolig, og det er på den baggrund vigtigt, at du enten selv tager en række gode og præsentable billeder af din bolig, eller at du alternativt sørger for, at dit ejendomsmæglerfirma sørger for at fremstille netop dit hus på en repræsentativ og velpræsenteret måde.

De bedste billeder bliver ofte taget i sollys, og dét, at du vælger en dag til at tage disse billeder, hvor solen skinner, kan i rigtig mange tilfælde udgøre en stor forskel, idet en solbeskinnet og oplyst bolig ofte giver et mere lyst og positivt indtryk. Herudover er der naturligvis de gængse råd, såsom at sikre en grundig oprydning – for hvem kan fantasere om indretning i den mulige bolig, hvis det eneste, der ses, er rod?

Fliserens og algebehandling

En ordentlig oprydning og gennemgang af huset involverer også ofte eksteriøret, og mange gange er en af de ting, man overser, faktisk beskidte fliser og ikke mindst algevækst på mur, tag og gavl. Det kan på den baggrund være en rigtig god idé at gøre sig grundige overvejelser om, hvorvidt boligens eksteriør kunne trænge til en ordentlig gennemgang med alge- og flisebehandling.

På en sådan vis sikrer du, at en potentiel køber kun ser dine flotte røde mursten og ikke en halvfalmet rød mursten med algevækst. Og nu hvor du netop har fundet den rette solskinsdag at tage disse billeder på, så er det med andre ord en god idé at have forberedt dette inden, da en sådan gennemgang af huset godt kan være tidskrævende.

Den rette mægler

Der findes et bredt udbud af ejendomsmæglere landet over, og udover at fortage konkrete prisovervejelser er det tilsvarende også essentielt, at du vælger den ejendomsmægler, der har det bedste netværk i området.

Selvom store nationale ejendomsmæglere har et bredt netværk på tværs af landets regioner, så er der mange gange også gode muligheder ved de mere lokalt forankrede ejendomsmæglere, for hvem har en bedre finger på pulsen end dem, der udelukkende beskæftiger sig med dit geografisk afgrænsede område?

Den rette pris

Som med alle varer og services, så handler det ligeledes om at finde den rette pris på dit produkt, og her er det selvfølgelig vigtigt, at ejendomsmægleren kan være dig behjælpelig, idet de meget ofte har et dybdegående indblik i prisfastsættelse.

Lige når det kommer til boligsalg, findes der mange tilbudsjægere, og på den bekostning kan det være en god ide at inkorporere en buffer i prisen, som tillader, at man kan give et afslag, som giver køberen opfattelsen af, at de var i stand til at forhandle, og at du som sælger også var imødekommende, hvilket meget ofte giver en bedre relation imellem køber og sælger.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *