Guide: Sådan bliver du klar til en ny sportssæson

Når en ny sæson starter, er der altid lige nogle ting, man skal være opmærksom på. For at du får den mest optimale start på en ny sportssæson, får du derfor her en guide til, hvordan du bliver helt klar til opstart.

Gennemtænk din kalender

Der kan godt gå meget tid med en sportsgren, og derfor skal du også nøje overveje, om du har tid til både eksempelvis at gå til håndbold, at være medlem af løbeklubben og være frivillig i skolens festudvalg.

Det bliver surt, hvis ikke der er ordentlig tid til at dyrke den sport, du gerne vil, og derfor gør du klogt i at kigge grundigt på dine andre aktiviteter og derefter overveje, om du nu også har tid til det hele.

Det er bedre at vælge en ting fra, så du har tid til det andet, du gerne vil, fremfor at du forsøger at nå det hele og derfor konstant er under pres. Så bliver alle tingene til sidst til sure pligter, og det skal man naturligvis helst undgå.

Tjek dit udstyr igennem

Inden du begynder på sæsonen, er det smart at gå dit udstyr igennem og tjekke, om du har alt, hvad du skal bruge, og at det desuden alt sammen er i ordentlig stand. Det kan for eksempel være, dine fodboldstøvler trænger til at blive udskiftet, eller du står og mangler nogle nye strømper, og det er det naturligvis smart at få købt inden sæsonstart, så du er helt klar, når første træning melder sig.

Vil du have nyt udstyr billigt, kan du med fordel handle det til eksempelvis Black Friday, hvor der ofte er vanvittigt mange penge at spare.

Prioriter træningen

Efter en pause fra træningen kan det godt være en lille smule udfordrende at komme i gang igen. Derfor er det vigtigt, at du motiverer dig selv til træningen, og at du desuden prioriterer det. Det bliver hurtigt en glidebane, hvis du begynder at melde fra til træning fordi du ikke lige har overskud, eller der er noget andet, du hellere lige vil.

Vil du blive dygtig, er det vigtigt at holde fast i træningen og altid komme afsted, og desuden har du sandsynligvis nogle holdkammerater, der afhænger af dig. Der er altså flere gode grunde til, at du skal vægte træningen højt og sørge for faktisk at komme afsted hver eneste gang.