5 ting der får dit hus og din have til at falme

Alle husejere ønsker formentlig, at deres ejendom stråler mest muligt. De køber pæne møbler, indretter efter bedste evne og køber sig fattige i alt fra lamper og sofaer til vaser og tallerkener – alle sammen ting, der findes indendørs.

De fleste glemmer dog haven, terrassen, garagen og indkørslen, der med andre ord udgør hele udendørsarealet. Disse er dog trods alt netop det, gæsterne møder først, og ønsker du et hjem, der tager sig bedst muligt ud, bør du derfor også huske udendørsarealerne. Her får du 5 bud på ting, du muligvis glemmer, men som har en stor indvirkning på helhedsindtrykket. Du får også tips til, hvordan du løser problemerne!

1.      En utrimmet have

Medmindre du ikke har en have, så er netop denne virkelig et sted, hvor du kan gøre en stor forskel. En sjusket have vil ikke bare se træls ud, den vil heller ikke være nær så brugbar, som hvis du gjorde noget ud af den. Sådan løser du problemet: Det kan være alt fra at trimme hækken, klippe buskene, beskære træerne eller plante blomster i bedene, der gør en forskel. Husk tilmed at trimme kanterne helt skarpe, når du klipper græsset, da dette giver et rigtig flot rent udtryk.

2.      Algevækst

Alger kender du muligvis som grøn vækst på træværk, flagstænger og andre overflader. Det ser grimt ud, og det er heller ikke godt for materialet, de sidder på. Alger spredes ligesom svampe ved at udsende sporer, der er så mikroskopisk små, at du ikke kan se dem. Disse sporer sætter sig så fast på overfladen og bliver til den algebelægning, du kender og ser. Fugt og varme får algerne til at vokse endnu hurtigere, og de kan faktisk være rigtig svære at komme af med. Sådan kan du gøre: Bekæmp algerne med algebehandling mindst to gange årligt. Første gang om foråret efter frosten og anden gang i efteråret, når algerne er allermest aktive.

3.      Grimt murværk

Med tiden falmer murværk desværre, og de mursten, der i starten var flotte klare i farven, bliver trælse at se på. Dette er en skam, da murstenene udgør en så stor del af husets overflade, hvorved de også påvirker en stor del af helhedsindtrykket. Sådan løser du problemet: Et hus bestående af mursten kan blive som nyt ved enten blot at foretage en grundig rens af murstene. En anden løsning er at slibe murstenene og herefter male dem, hvorved du vil opnå et helt nyt look på dit hus.

4.      Rådne vinduer

Vindueskarme udendørs samler ofte fugt, og fugt danner desværre et rigtig godt grundlag for råd. Rådne vindueskarme ses ved mange huse, og det er en skam, for det er hverken sundt for beboerne i huset eller ser pænt ud. Løs problemet ved at skifte vindueskarmen. Det er muligvis et knapt så brugbart råd, men er der først råd i træet, så er der ikke meget at gøre – desværre. Du vil derimod få et væsentligt flottere hus med nye, rådfrie vindueskarme.

5.      Gamle fliser

Her mener vi både fliserne på din terrasse og fliserne i din indkørsel. Fliser bliver helt naturligt slidte med årene grundet vejr og slid. Hvis der blot er tale om alger, så står fliserne muligvis til at redde, og du kan også forsøge dig med fliserens først. Men er fliserne helt mørke og slidte, så kan det gøre en verden til forskel at få anlagt nogle nye. Husk da at få lagt en helt speciel stofdug under fliserne, der kan forebygge ukrudtsvækst til en hvis grad.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *